Passagerer overmander flykaprere i Kina
Det er lykkedes besætningen og passagererne på et kinesisk rutefly at forpurre seks menneskers forsøg på at kapre maskinen.
Det oplyser de kinesiske myndigheder.
Flyet var lettet fra byen Hotan i den nordvestlige provins Xinjiang.
- De seks kaprere er uighurer, fortæller en talsmand for lokalregeringen i Xinjiang.
- For øjeblikket kender vi ikke noget til formålet med kapringen, siger han.
Uighurer er en muslimsk befolkningsgruppe, der hovedsageligt har hjemme i Xinjiang-provinsen.
De seks uighurer blev anholdt og fængslet, da flyet kort efter returnerede til Hotan.
Flyet var lettet fra byen Hotan klokken 12.25 lokal tid. Da det havde været 10 minutter i luften, forsøgte de seks uighurer med magt at sikre sig kontrollen med flyet, skriver den kinesiske regering på sin egen nyhedsside.
Men det lykkedes hurtigt besætningen og passagerer at uskadeliggøre kaprerne, hedder det.
Xinjiang har tidligere været skueplads for voldelige sammenstød mellem uighurer og politiet.
Der bor omkring ni millioner uighurer i Xinjiang. Mange af dem klager over, at de udsættes for religiøs og kulturel undertrykkelse af det kinesiske regime.
12 børn blev tidligere på måneden kvæstet, da politiet stormede en islamisk skole i Hotan.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker