Passagerfly styrter ned i Kasakhstan og efterlader 14 døde
Adskillige mennesker er bekræftet døde, efter at et passagerfly med 100 mennesker om bord styrtede ned i Kasakhstan fredag morgen. Foto: Pavel Mikheyev/ReutersPavel Mikheyev/Reuters
Mindst 14 personer er bekræftet døde i et flystyrt i et beboelsesområde tæt på byen Almaty i Kasakhstan.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
14 personer er døde, efter at et fly med 95 passagerer og fem besætningsmedlemmer om bord er styrtet ned ved byen Almaty i Kasakhstan natten til fredag dansk tid.
35 personer, herunder otte børn, er kvæstet. 17 af dem er i kritisk tilstand.
Det oplyser de kasakhiske luftfartsmyndigheder ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Flyet fra luftfartsselskabet Bek Air havde retning mod landets hovedstad, Nur-Sultan.
Da det lettede, tabte flyet højde og fløj gennem et betonhegn, før det ramte en lille bygning, skriver Kasakhstans civile luftfartskomité i en pressemeddelelse.
Annonce
Det kasakhiske indenrigsministerium oplyser i en pressemeddelelse, at flyet styrtede ned i et beboelsesområde. Det skriver det russiske nyhedsbureau Tass.
Redningspersonale er tidligt fredag morgen dansk tid på stedet for at redde overlevende ud af flyet, oplyser lufthavnen i Almaty ifølge Reuters.
Flyet styrtede ifølge Tass ned klokken 07.22 fredag lokal tid.
Kasakhstans præsident, Kassym-Jomart Tokajev, skriver på Twitter, at ulykken vil blive efterforsket.
- De ansvarlige vil blive straffet hårdt i henhold til loven, skriver han på Twitter.
Derudover kondolerer han over for familier og pårørende til de dræbte i flystyrtet.
Der er nedsat en kommission, der skal efterforske ulykken.
En Reuters-journalist på stedet fortæller, at der var tyk tåge i området, da ulykken skete.
Billeder fra stedet viser, at flyet er revet over i to dele og ligger ved siden af et hus, der er halvt styrtet sammen som følge af kollisionen.
Flyet var af typen Fokker 100.
Flyet styrtede ned nær landsbyen Kyzyl Tuu i Almaty-regionen. Flere meldes dræbt, mens andre har overlevet ulykken. Foto: Pavel Mikheyev/ReutersPavel Mikheyev/Reuters
Kasakhstans præsident Kassym-Jomart Tokajev vil straffe de ansvarlige bag flystyrtet hårdt. (Arkivfoto). Foto: Hannibal Hanschke/ReutersHannibal Hanschke/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde