Påståede rumvæsener i Mexicos kongres afvises: Et udokumenteret stunt
Ifølge en mexicansk journalist er dette væsen gravet frem i Peru. Det er ikke menneskeligt, hævder han, at der er beviser for. Foto: Henry Romero/Reuters
To mystiske væsener blev torsdag fremvist under en høring i Mexicos kongres som bevis på, at vi ikke er alene. Manden bag påstanden holder fast trods kritik.
Ritzau RitzauJens Bjarke Alsing Holst/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
En høring i den mexicanske kongres torsdag vakte international opmærksomhed og ikke mindst nysgerrighed.
På tv-billeder derfra kunne to mystiske væsener ses ligge i glasmontrer. Med store aflange hoveder, små kroppe og tre fingre på hver hånd lignede de til forveksling de rumvæsener, som man kan se i utallige science fiction-film.
Men der var absolut ikke tale om et påfund, måtte man forstå på den mexicanske journalist Jaime Maussen.
Han fortalte under høringen om uidentificerede luftfænomener (UAP), som har erstattet betegnelsen uidentificerede flyvende objekter (UFO), ivrigt om fundet.
Han hævdede, at de blev gravet frem i Peru nær de forhistoriske Nazca-linjer i 2017, og at de er omkring 1000 år gamle.
Annonce
Lignende fund har tidligere vist sig at være de jordiske rester af mumificerede børn.
- Jeg mener, at der er en klar bevisførelse for, at vi har med ikke menneskelige væsner at gøre, som ikke er relateret til nogen andre væsner i vores verden, og at alle muligheder er åbne for enhver videnskabelig institution for at undersøge det, sagde Maussen.
After the U.S. Congressional UFO hearing, I accepted an invitation to testify before the Mexican Congress hoping to keep up the momentum of government interest in pilot experiences with UAP. Unfortunately, yesterday’s demonstration was a huge step backwards for this issue. My…
Kritikere er nu gået i rette med Maussen. Særligt den tidligere pilot i den amerikanske flåde Ryan Graves er utilfreds med Maussens "stunt", som han kalder det.
Graves har deltaget i høringer om lignende fænomener i den amerikanske kongres, hvor han har fortalt om sine oplevelser som pilot med UAP'er. Han deltog også i den mexicanske høring, men det fortryder han nu.
Han er fortaler for, at der kommer mere fokus på emnet. Men ikke på den måde, som det skete i Mexico.
- Desværre var gårsdagens hændelse et stort tilbageslag for den her sag. Jeg vil fortsætte med at øge opmærksomheden på UAP'er som et vigtigt fokusområde for luftfartssikkerheden, den nationale sikkerhed og forskning.
- Men jeg er dybt skuffet over det her udokumenterede stunt, skriver han på X, som før hed Twitter.
Også i Peru undrer de sig over Maussens påstande.
Ryan Graves, tidligere pilot i den amerikanske flåde, fortalte i den mexicanske kongres om sine oplevelser med uidentificerede luftfænomener. Det har han siden fortrudt. Foto: Henry Romero/Reuters
Perus kulturminister, Leslie Urtueaga, afviser, at det sydamerikanske land har fundet jordiske rester fra ikke menneskelige væsner.
Annonce
Hun undrer sig samtidig over, hvordan de to væsner, som Maussen hævder er fundet i Peru, i givet fald er kommet ud af landet.
- Jeg vil bede om information for at forstå, hvad der er sket, siger hun ifølge Reuters.
Trods kritikken holder Maussen fast. Han mener, at kritikerne endnu ikke har modbevist ham.
- De vil underminere, hvor stærk den her opdagelse er. Men de vil kun gøre det med vidnesbyrd og ved at stille spørgsmål uden en eneste form for håndgribeligt bevis.
- Vi har undersøgt det her i årevis. De kommer her og prøver at afvise det bare med snak, siger han til Reuters.
Den amerikanske rumfartsorganisation Nasa fremlagde selv senere torsdag en rapport om UAP'er.
Den mexicanske journalist og ufo-entusiast Jaime Maussen afviser kritik og holder fast i, at de væsener, han fremviste i den mexicanske kongres, ikke er menneskelige. Foto: Henry Romero/Reuters
Her blev David Spergel, som stod i spidsen for rapporten, spurgt ind til den mexicanske høring.
Han sagde, at han ikke kendte nærmere til opdagelserne og opfordrede generelt til mere gennemsigtighed.
- Hvis du er i besiddelse af noget mærkeligt, så gør prøver tilgængelige for verdens forskningsmiljø, sagde han ifølge Reuters.
/ritzau/
Nasa kan ikke bevise fremmed liv
* Et hold af 16 uafhængige forskere har i en rapport for Nasa undersøgt uidentificerede luftfænomener (UAP).
* Trods talrige beretninger og billeder har den amerikanske rumfartsadministration Nasa ikke den mængde data, der kan bevise, at der er fremmed liv i universet, konkluderes det i rapporten.
* Det vigtigste at tage med fra studiet er, at "der er meget mere at lære", lød det fra Nasa-direktør Bill Nelson torsdag, hvor Nasa fortalte om rapportens resultater.
Seneste artikler
Samarbejdet er ophørt: Valsemøllen er ikke trygge ved Danish Agro
Kommunen stod ved døren: - Vi var skjult
Et mausoleum over dansk sukkerproduktion
Forfatteren bag Badehotellet og Krøniken er død - 78 år
Pless jubler: Lykkelig for, at hun fortsætter
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik
- Et godt tidspunkt
Hotel Falster bliver del af Dancenter-koncern