Når eks-beatlen Paul McCartney indleder sin første Europa-turné i seks år, vender han tilbage til åstedet - nemlig Hamburg, hvor The Beatles i starten af 1960'erne blev tømret sammen for at ende som verdens mest feterede beatorkester.
Det afslørede McCartney torsdag på sin hjemmeside.
- Det er min chance for at bringe vores nuværende show hjem til det sted, hvor det alt sammen begyndte, siger han.
Den 67-årige McCartney, der er den ene af de to overlevende fra The Beatles, indleder turnéen i Hamburg den 2. december.
Efter Hamburg går turen til Berlin, Arnhem i Holland, Paris, Köln, Dublin og London.
Bekendtgørelsen om koncertturnéen kommer en måned efter, The Beatles samlede værker i en ny digitalt forfinet udgave ramte verdens musikbutikker.
Som en helt ukendt gruppe opholdt The Beatles sig tre måneder i Hamburg i 1961, hvor det blev til mere end 100 koncerter.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker