Pave Frans er udskrevet fra hospital i Rom efter operation
Pave Frans tager afsked med kirurgen, Sergio Alfieri, som opererede ham i sidste uge. Paven forlod fredag Gemelli-hospitalet i en kørestol og passerede på vej ud til en ventende bil en mindre folkemængde og journalister, som havde taget opstilling ved sygehuset. Foto: Remo Casilli/Reuters
Den 86-årige pave forlod hospitalet i en kørestol efter ni dages indlæggelse og en operation for mavebrok.
Pave Frans blev fredag udskrevet fra hospitalet. Det oplyser Vatikanet ifølge nyhedsbureauet Reuters. Den 86-årige pave blev indlagt på Gemelli-hospitalet i Rom i sidste uge.
Han forlod hospitalet i en kørestol og passerede på vej ud til en ventende bil en mindre folkemængde og journalister, som havde taget opstilling uden for sygehuset.
Efter indlæggelsen for ni dage siden blev pave Frans opereret for mavebrok i omkring tre timer. Operationen foregik uden komplikationer.
- Lægeholdet, der følger pave Frans, har bekræftet den hellige faders udskrivning, skrev Vatikanet i en meddelelse torsdag.
Torsdag takkede paven lægerne og sygeplejerskerne, som har taget sig af ham, mens han har været indlagt, skriver AFP.
Derudover besøgte han hospitalets børneafdelinger for kræft og hjernekirurgi.
Paven har flere gange været på hospitalet de seneste måneder.
I slutningen af marts var han indlagt i tre dage på grund af bronkitis.
Det seneste år er han kommet omkring i en kørestol, da han har problemer med det ene knæ.
Det er noget, som han ifølge eget udsagn ikke kan opereres for.
Pave Frans blev opereret for tarmbetændelse i juli 2021.
Tidligere i år vendte betændelsestilstanden tilbage. Det har paven fortalt ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Trods de mange sygdomsforløb har han ofte et travlt program.
Pave Frans kommer fra Argentina. Han har været leder for den katolske kirke siden 2013.
Der er tradition for, at den katolske kirkes overhoved bliver på sin post indtil sin død.
Men pave Frans' forgænger, pave Benedikt, trådte tilbage i 2013 som 85-årig. Han døde 31. december sidste år.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker