Pave Frans: Europa må ændre syn på flygtninge
Pave Frans er i weekenden på besøg i Frankig, hvor han blandt andet skal mødes med præsident Emmanuel Macron. Pave Frans sagde lørdag i Marseille, at Europa må holde med at behandle flygtninge som personer, der trænger ind på deres kontinent. Foto: Pool/Reuters
De, som risikerer livet på havet, invaderer ikke Europa. De leder efter tryghed, siger paven.
Pave Frans sagde lørdag, at Europa må holde med at behandle flygtninge som personer, der trænger ind på deres kontinent.
- De, som risikerer livet på havet, invaderer ikke Europa. De leder efter tryghed og en varm velkomst, sagde paven i en tale i den franske havneby Marseille.
Pave Frans, der er på besøg i Frankrig, hvor han blandt andet skal mødes med præsident Emmanuel Macron, takkede hjælpeorganisationer, som redder migranter i fare på havet.
Han fordømte samtidig kræfter, som modarbejder denne indsats, og betegnede dem som "hadgrupper".
– Personer, som er i fare for at drukne, når de blive forladt på havet, må reddes, sagde Frans i en 35-minutter lang tale, som fik stående applaus fra omkring 60.000 fremmødte.
Pavens tale om flygtninge kommer på et tidspunkt, hvor en ny flygtningekrise ulmer i EU. Alene i sidste uge ankom der op mod 10.000 migranter til den lille italienske ø Lampedusa.
Mandag lagde Italiens regering op til flere nye hårde tiltag, som skal fremme migranter fra at komme til landet.
Pavens udtalelser blev mødt med jubel fra tilskuerne i Marseille, men nok mere køligt af Frankrigs præsident Emmanuel Macron og hans regering, som også planlægger nye tiltage mod indvandringen til Frankrig.
Samtidig har højrefløjen kritiseret pave Frans for at blande sig i landenes interne anliggender.
Italiens premierminister har bedt EU om hjælp til at få bugt med problemerne, men Tyskland har svaret igen ved at kritisere den italienske regering for ikke at overholde indgåede aftaler.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker