Pave Frans forlader hospitalet ti dage efter operation
Søndag så pave Frans ud til at være ved godt mod, da han fik afviklet sin ugentlige bøn. Den holdt han fra sin hospitalsbalkon foran hundreder af mennesker. (Arkivfoto). Foto: Alessandra Tarantino/Ritzau Scanpix
Alessandra Tarantino/Ritzau Scanpix
84-årige pave Frans har været på hospitalet til observation og genoptræning, siden han blev indlagt 4. juli.
Pave Frans har forladt hospitalet i Rom, hvor han har været indlagt siden 4. juli. Det rapporterer flere medier, der er til stede ved hospitalet.
Den 84-årige pave forlod hospitalet i en bil med tonede ruder for at vende hjem til Vatikanet, oplyser nyhedsbureauet AFP's fotograf på stedet.
Paven blev indlagt, fordi han skulle opereres i tyktarmen. Den tre timer lange operation gik efter planen, men han har alligevel skullet være på hospitalet efterfølgende til genoptræning og observation.
Paven siges at have et generelt godt helbred, men han har flere skavanker. Som ung fik han fjernet dele af den ene lunge. Derfor har han nogle gange svært ved at få vejret.
Han lider også af iskiassmerter, som nogle gange gør, at han har ondt i ryg og ben. Derfor har han indimellem besvær med at gå. Han modtager med jævne mellemrum behandlinger for lidelsen.
Det er dog første gang, at pave Frans har været indlagt, siden han blev udnævnt til den katolske kirkes overhoved i 2013.
Søndag så han ud til at være ved godt mod, da han fik afviklet sin ugentlige bøn. Den holdt han fra sin hospitalsbalkon foran hundreder af mennesker.
Her stod han i omkring ti minutter og læste op fra en forberedt tekst, men tilføjede også flere improviserede bemærkninger.
Blandt andet understregede han vigtigheden af et godt sundhedssystem, som er gratis og tilgængeligt for alle.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker