Pave Frans fortsætter kampen mod pædofili
Den katolske pave har beordret alle biskopper og præster til at samarbejde i bekæmpelse af pædofili.
Pave Frans sender endnu en påmindelse til katolske biskopper verden over, at de under ingen omstændigheder må lade frygten for en ny skandale overskygge pligten til at rapportere om pædofili internt i kirken.
I et brev torsdag anbefaler Paven blandt andre biskopper og ledere af katolske institutioner til at samarbejde med en ny kommission, der skal beskytte børn mod seksuelle overgreb.
Kommissionen, som Frans nedsatte sidste år, afholder sit første møde fredag. Den ledes af den amerikanske kardinal Sean O'Mally og består af 16 medlemmer, hvoraf ni er mænd, og syv er kvinder. To medlemmer er tidligere blevet misbrugt af præster.
- Vi må for alt i verden rense kirken for den plage, som misbrug af unge er, og åbne op for forsoning og helbrede de, der er blevet misbrugt, skriver pave Frans i brevet.
- Familier skal vide, at kirken gør alt for at beskytte deres børn. Ingen andre bekymringer, som lysten til at undgå en skandale, må prioriteres højere, eftersom der på ingen måde er plads i ministerierne til dem, der misbruger børn, skriver paven.
Brevet kommer i kølvandet på en sag sidste måned, hvor 10 præster og to katolske lægmænd fra den spanske by Granada blev anklaget for at misbruge en alterdreng i perioden 2004 til 2007.
Siden Frans blev valgt som pave i 2013, har han adskillige gange erklæret nultolerance mod medlemmer, som krænker børn.
Torsdag er det kommet frem, at pave Frans - som den første pave - skal tale for Kongressen i Washington til efteråret.
Formanden for Repræsentanternes Hus, John Boehner, bekræfter, at Frans møder de amerikanske politikere 24. september.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker