Pave Frans: Jeg ville slet ikke være pave
Det har langt fra været en drøm for pave Frans at blive overhoved for alverdens katolikker.
Faktisk ønskede han slet ikke at være pave.
Det siger han fredag i forbindelse med et møde med flere tusinder af børn fra jesuiterskoler i Italien og Albanien.
En af skolens elever, Teresa, spurgte paven, om han ønskede at blive overhoved for verdens 1,2 milliarder katolikker.
- Enhver, der vil være pave, værdsætter ikke sig selv så meget, Gud velsigner dem ikke. Jeg ville ikke være pave, sagde pave Frans som svar på pigens spørgsmål.
En anden pige, Caterina, spurgte pave Frans, hvorfor han har nægtet at flytte ind i den pompøse lejlighed, der står til pavens disposition, for i stedet at leve et simpelt liv i en hotel-lignende lejlighed i Vatikanet.
- Det er ikke kun et spørgsmål om rigdom, men også om personlige overbevisninger.
- Jeg har brug for at leve blandt folk, og hvis jeg bor for mig selv, måske lidt isoleret, vil det ikke være godt for mig, sagde han og tilføjede, at han har truffet beslutningen om levestil af "psykiatriske grunde".
Siden pave Frans blev valgt som pave i marts i år, har hans fokus været på samfundets svageste.
Under sin indsættelsestale 19. marts lagde han stor vægt på, at mennesket skal huske næstekærlighed i en tid, hvor mange er styret af penge og magt.
- Vi skal holde hånden over hinanden - både i svære og lykkelige stunder, sagde pave Frans.
Pave Frans har desuden stort fokus på at bringe den katolske kirke nærmere de nødlidende rundt i verden - noget han også var optaget af, da han var ærkebiskop i den argentinske hovedstad, Buenos Aires.
Tidligere på ugen fordømte pave Frans, hvad han kalder for "kultur af affald". Han henviser til mentaliteten blandt verdens forbrugere, der smider alt for meget god mad ud.
I den forbindelse sagde han, at det at smide mad ud er det samme som at stjæle fra fattige mennesker.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned