Paven anfægter at der er tale om andet end krig i Ukraine
Pave Frans kalder situationen i Ukraine for en krig, der fører til død, ødelæggelse og sorg.
Pave Frans begræder krigen i Ukraine.
Det fortæller han søndag i forbindelse med sin ugentlige tale til fremmødte på Peterspladsen i Rom.
Han anfægter samtidig den russiske udlægning af, at der er tale om en "særlig militær operation".
- I Ukraine flyder der floder af blod og tårer. Dette er ikke en militær operation, men en krig, der fører til død, ødelæggelse og sorg, siger paven ifølge Reuters.
Gentagne gange har den russiske præsident, Vladimir Putin, omtalt angrebet og invasionen af Ukraine som en "særlig militær operation".
Det er blevet kritiseret af blandt andet flere lande i Vesten. De mener, at der ikke kan være tvivl om, at der er tale om en krig.
Også i Ukraine bliver situationen opfattet som en krig.
For at undgå at russiske medier omtaler situationen som andet end en "særlig militær operation", er der blevet indført censur i Rusland.
Statstilsynet Roskomnadzor har forbudt ordene "krig", "angreb" og "invasion" i omtale af begivenhederne i Ukraine.
De må blot omtales som en "særlig militær operation".
I Rusland er der også taget beslutning om at begrænse adgangen til de sociale medier Facebook og Twitter.
Adgangen til en række større udenlandske medier er ligeledes blevet blokeret. Det gælder eksempelvis britiske BBC og tyske Deutsche Welle.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde