En 25-årig angiveligt sindsforvirret kvinde angreb pave Benedikt XVI, da han var på vej ind i Peterskirken for at celebrere messen juleaften.
En talsmand for Vatikanet siger, at kvinden forcerede en afspærring i Peterskirken og gjorde et udfald mod paven, mens han anførte en procession op gennem midtergangen.
I forvirringen væltede den 82-årige pave om på marmorgulvet, men kom hurtigt på benene og kunne kort efter begynde messen som planlagt - tilsyneladende uskadt. Også den franske kardinal Roger Etchegaray måtte en tur i gulvet og blev kørt til undersøgelse på et sygehus.
Kvinden var ubevæbnet under overfaldet, hedder det i en første kommentar fra Vatikanet om den usædvanlige episode.
Vatikan-talsmanden, fader Federico Lombardi, karakteriserer den 25-årige italiensk-schweiziske kvinde som "psykisk ustabil". Hun blev pågrebet og ført væk af Vatikanets sikkerhedspersonale. Hun er nu blevet bragt på sygehuset til undersøgelse.
Slowmotionbilleder på tv viser en plastikstol, der flyver gennem luften, mens bodyguards i hast omringer paven og stopper den angribende kvinde.
Julemessen i Peterskirken blev indledt kl. 22 i stedet for som normalt ved midnat. Årsagen er den tyske paves fremskredne alder. Beslutningen blev taget for flere uger siden, og ifølge Federico Lombardi er der "ingen grund til uro" over ændringen. Pavens tilstand er absolut normal for en mand i hans alder, siger talsmanden.
Pavens program for juledagene påvirkes ikke af overfaldet, lyder hilsnen fra Vatikanet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned