Paven beder Putin om at sikre freden i Ukraine
Pave Frans opfordrer parterne i den ukrainske konflikt til at overholde indgåede fredsaftaler.
Pave Frans opfordrer den russiske præsident, Vladimir Putin, som onsdag aften besøgte Vatikanet, om at gøre en "oprigtig og stor indsats for at opnå fred" i Ukraine.
Paven opfordrer samtidig alle parter i Ukraine til at overholde den fredsaftale, der er indgået.
- Det er englen, der vinder alle krige og taler om solidaritet mellem alle folk, fortalte paven den russiske præsident, hvorefter han forærede Putin en medaljon med en "fredsengel".
Paven og Putin mødtes i 50 minutter, og det fremgår af en erklæring fra Vatikanet, at de enedes om at skabe et bedre klima for dialog og at gennemføre Minsk-fredsaftalen fra februar, der blev indgået i den hviderussiske hovedstad.
Minsk-aftalen indebærer i første række, at de prorussiske separatister i Ukraine og den ukrainske hær skal respektere en våbenhvile.
Tidligere på dagen mødtes Putin med Italiens premierminister, Matteo Renzi, hvor han forsøgte at få Renzis støtte til at at lempe eller ophæve de sanktioner, som EU har indført over for Rusland som gengæld for Ruslands militære støtte til de separatisterne i Ukraine og for annekteringen af den ukrainske halvø Krim sidste år.
Men Renzi viste ikke mange tegn på at ville bryde det vestlige sammenhold mod Rusland, selv om Italien regnes for et af de lande i EU, der er mest forbeholden over for sanktionerne.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet