Paven beder romaer om tilgivelse for ondskab
Pave Frans mødes i den rumænske by Blaj med medlemmer af roma-samfundet. Det sker ved afslutningen af tre dagens besøg i Rumænien. Foto: Handout/Ritzau Scanpix
Handout/Ritzau Scanpix
Paven synes at pege på katolikkers medskyld i nazistisk massedrab på jøder. Det sker under besøg i Rumænien.
Pave Frans undskylder søndag ved afslutningen af et besøg i Rumænien for forfølgelsen af romaer op igennem historien, også fra den katolske kirkes side.
Det gjorde han i en meget lille nybygget katolsk kirke i Blaj i Transsylvanien. Kirken var så lille, at mange af de medfølgende præster fik besked om at holde sig udenfor, så der var plads til romaerne.
Romaerne blev tidligere, også i Danmark, omtalt som sigøjnere.
Paven undskyldte for "de mange oplevelser med diskrimination, udskillelse og mishandling, som jeres samfund har levet med".
Han henviste til, at romaer i mange europæiske lande har en lavere status end andre borgere. Med et liv i fattigdom, uden uddannelse og uden beskæftigelse.
- Historien fortæller os, at også kristne, herunder katolikker, ikke er fremmede for den ondskab, sagde han.
Det var tilsyneladende en henvisning til, hvordan romaer sammen med jøder under Anden Verdenskrig i hundredtusindvis blev sendt til de nazistiske udryddelseslejre.
- Jeg beder om tilgivelse i kirkens og Herrens navn, og jeg beder jer, om I kan tilgive. For alle de tidspunkter i historien, hvor vi har diskrimineret, mishandlet jer eller set forbi jer, så vi ikke var i stand til at anerkende jer, at værdsætte jer eller forsvare jer som det, I er, sagde pave Frans.
Cirka ti procent af Rumæniens 20 millioner indbyggere er romaer.
Inden havde pave Frans saligkåret syv græskkatolske biskopper, der var fængslet og blev udsat for tortur under det tidligere kommunistiske regime i Rumænien.
- Disse velsignede led og ofrede deres liv ved at modsætte sig en totalitær og tvangspåført ideologi, sagde han til 60.000 troende, der var mødt op i Blaj for at deltage i søndagsmessen.
De syv biskopper blev anholdt i oktober 1948 og anklaget for højforræderi, efter de havde nægtet at konvertere til den ortodokse kirke. De døde kort efter som følge af den behandling, de blev udsat for.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker