Pave Benedikt XVI fordømmer nu de "grusomme" blodsudgydelser i Nigeria efter massakren på kristne landsbyboere i weekenden.
Ved sin ugentlige audiens tilbød han ofrene sin kondolence og opfordrede civile og religiøse ledere til "at arbejde mod sikkerhed og fredelig sameksistens".
- Vold løser ikke konflikter. Det øger kun de tragiske konsekvenser, sagde paven.
Den tre timer lange massakre søndag er kun den seneste bølge af sekterisk vold i området omkring byen Jos i Nigeria.
Omkring 8000 mennesker er flygtet fra området efter massakren, som ifølge myndighederne kostede 109 mennesker livet.
Først blev der rapporteret om over 500 døde i massakren, der blev begået af medlemmer af det nomadiske fulanifolk, der fortrinsvis er muslimer.
Indtil videre er 49 personer blevet anholdt og sigtet for manddrab i forbindelse med massakren.
Nigerias sikkerhedsstyrker er blevet mødt med voldsom kritik for ikke at have forhindret massakren.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde