Paven går i bøn for verdens muslimer efter Mekka-tragedie
Pave Frans indledte besøg i New York med at holde prædiken i St. Patrick's Cathedral.
Pave Frans, den romersk-katolske kirkes overhoved, udtrykker torsdag solidaritet og medfølelse med verdens muslimer efter pilgrimstragedien i Saudi-Arabien.
- Jeg vil gerne udtrykke kirkens medfølelse i lyset af den tragedie, som folk har været igennem i Mekka, siger paven ved starten af sin prædiken i St. Patrick's Cathedral i den amerikanske storby New York.
Over 700 personer mistede torsdag livet under panikagtige scener ved årets pilgrimsfærd i Mekka, hvor omkring to millioner muslimer ventes at deltage.
- Jeg slutter mig til dette øjebliks bøn og beder sammen med vores almægtige Gud og barmhjertige fader, siger pave Frans.
Han ankom torsdag til New York, hvor han blev modtaget af tusindvis af mennesker på byens Fifth Avenue.
Over 1800 offentlige skoler i New York holdt lukket torsdag på grund af den muslimske eid-højtid.
Det er første gang, at byen lukker skoler i forbindelse med den muslimske helligdag.
Paven kørte igennem New Yorks fashionable handelsgade i sin såkaldte pavemobil, inden han nåede frem til St. Patrick's Cathedral, der også ligger på gaden.
Den 78-årige argentiner skal tilbringe 36 timer i millionbyen. Han er den fjerde pave, der de seneste 50 år har besøgt byen.
Fredag skal han tale i FN's hovedkvarter, tage del i en økumenisk gudstjeneste ved Ground Zero og holde en messe ved Madison Square Garden.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker