Paven: Katolikker bør ikke formere sig som kaniner
Katolikker behøver ikke at få det ene barn efter det andet for at være gode katolikker, lyder det fra paven.
Katolske forældre skal optræde ansvarligt, og gode katolikker bør ikke formere sig som kaniner.
Sådan lyder budskabet fra pave Frans, der dog samtidig forsvarer kirkens modstand mod brugen af præventionsmidler.
Pave Frans har netop været på besøg i Sri Lanka og Filippinerne, og på flyveturen hjem til Rom sagde den katolske kirkes overhoved til journalister, at han havde mødt en mor til syv børn, der var gravid med sit ottende barn. Alle børn var født ved kejsersnit.
Paven spurgte kvinde, om hun ønskede at efterlade syv børn forældreløse, hvorefter hun svarede, at hun stolede på Gud.
- Nogle tror, og undskyld udtrykket, at for at være gode katolikker skal man opføre sig som kaniner, siger lederen for 1,2 milliarder katolikker verden over.
At følge kirkens lære betyder ikke, at man skal få det ene barn efter det andet, lyder fra pave Frans.
Under sit besøg i Filippinerne kom paven med et stærkt forsvar af den tidligere pave Paul VIs indsigelse i 1968 mod kunstig prævention for katolikker.
- Centralt i kirkens lære er ansvarligt forældreskab. Og hvordan opnår vi det? Ved dialog. Kirken har ægteskabsgrupper, eksperter og præster, siger pave Frans, mens han argumenterede mod brugen af kondomer og p-piller.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde