Pave Benedikt XVI har i Malta for første gang rakt hånden ud mod ofrene for sexovergreb i den katolske kirke.
Paven siger, at den katolske kirke "vil gøre alt, hvad der står i dens magt" for at retsforfølge de skyldige og beskytte de unge.
Vatikanet har udsendt en erklæring, efter at paven søndag havde møde med adskillige mennesker, der er blevet seksuelt misbrugt af præster, da de var børn.
Vatikanets erklæring blev udsendt, efter at paven havde haft et privat møde med otte maltesiske ofre for katolske præsters sexovergreb.
- Paven bad sammen med dem og forsikrede dem om, at kirken gør og fortsat vil gøre alt, hvad der står i dens magt for at efterforske beskyldningerne og retsforfølge de skyldige og sikre unge mennesker i fremtiden, hedder det i erklæringen.
Erklæringen er en af de hidtil mest klare fra Vatikanet om, at det ønsker, at lokale biskopper samarbejder med de civile myndigheder om at retsforfølge de præster, der har misbrugt børn.
De sexmisbrugte maltesere havde selv bedt om mødet med paven, men Vatikanet gav først oplysninger om mødet, efter at det havde fundet sted.
Vatikanets talsmand, fader Federico Lombardi, siger, at mødet fandt sted på Vatikanets ambassade i Malta, efter at paven havde holdt en udendørs messe på anden- og sidstedagen af hans to dage lange besøg i Malta.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker