Paven sad fast i elevator og kom for sent til ugentlig tale
I 25 minutter sad pave Frans fast i en elevator i Vatikanet søndag. Brandmænd måtte redde ham ud. (Arkivfoto) Foto: Yara Nardi/Reuters
Yara Nardi/Reuters
Brandmænd måtte redde pave Frans ud af en elevator, som han sad fast i søndag op til sin ugentlige tale.
Elevatorproblemer stoppede pave Frans, da han søndag formiddag skulle holde sin ugentlige tale til troende på Peterspladsen.
- Jeg må undskylde for, at jeg kommer for sent. Jeg var fanget i 25 minutter, fordi der var strømsvigt, og elevatoren stoppede, sagde han og tilføjede:
- Men så kom brandmændene. Lad os give en klapsalve til brandmændene.
Den italienske tv-station Rai News, der ugentligt sender talen live, havde været bekymret for, om forsinkelsen havde noget at gøre med pavens helbred.
- Der var et øjeblik, hvor der var stor bekymring over, hvad der var sket med ham, siger Vania De Luca, der er Vatikanet-ekspert for tv-stationen.
Det er angiveligt første gang, at Vatikanets leder, som leder verdens 1,2 milliarder katolikker, sidder fast i en elevator.
Pave Frans blev født 17. december 1936 i Argentinas hovedstad, Buenos Aires, som søn af en italiensk jernbanearbejder og en argentinsk husmor.
Han er den første pave fra Latinamerika, hvor flere end 40 procent af verdens katolikker bor.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker