Knogler, der er fundet i den katedral, der er opført i Rom for Sankt Paulus, tilhørte den kendte apostel, fastslår paven.
Pave Benedikt meddelte i dag, at der er blevet fundet knoglerester under katedralen Sankt Paulus Uden for Murene i Rom, der bekræfter antagelserne om, at det pågældende gravkammer indeholdt de jordiske rester af apostlen Paulus. Knoglerne er fra det første eller andet århundrede i vor tidsregning, oplyser paven.
- Dette synes at bekræfte den enstemmige og uimodsagte tradition om, at disse er de jordiske rester af apostlen Paulus, sagde paven under et besøg i katedralen forud for vigiliemessen for apostlene Peter og Paulus i morgen.
Peter og Paulus anses af kristne for at være de betydeligste af de tidlige missionærer. Den kristne tradition tilsiger, at sankt Paulus blev begravet sammen med sankt Peter i en katakombe på Via Appia, inden han blev flyttet til den katedral, der blev rejst i hans ære.
I århundreder har kristne troet, at hans jordiske rester var begravet under katedralens alter. Men det var ikke før, at en stensarkofag blev fundet på stedet i 2006, at Vatikanets arkæologer kunne begynde at underbygge denne tradition videnskabeligt.
Pave Benedikt sagde i dag, at der i forbindelse med undersøgelser af sarkofagen er fundet "små fragmenter af knogler, der, da eksperter udsatte den for kulstof-14-prøver, viste sig at have tilhørt en person, der levede i det første eller det andet århundrede".
Paulus døde i år 65.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned