Pave Benedikt undskylder lørdag i et brev irske præsters sexmisbrug af børn og tilføjer, at han føler skam og anger.
- I har lidt alvorligt, og jeg er oprigtigt ked af det, skriver han i et helt usædvanligt brev om katolske præsters sexmisbrug af mindreårige i Irland.
De irske ofre er dybt skuffede over pavens skriftlige undskyldning. Det siger en gruppe af overlevende misbrugte.
- Vi føler, at brevet er alt for kortfattet, hvad angår bekymringen for ofrene, siger Maeve Lewis, der er leder af offergruppen One in Four.
Hun siger, at pavens brev fokuserer alt for meget på menige irske præster i stedet for at erkende Vatikanets ansvar.
- Brevet opfordrer heller ikke lederen af den katolske kirke i Irland, kardinal Sean Brady, til at trække sig, sådan som offergrupperne har krævet det, tilføjer Lewis.
I brevet skriver paven, at Vatikanet vil iværksætte en formel undersøgelse af de irske bispedømmer, præsteskoler og religiøse ordner, der er involveret i skandalen.
Paven tilføjer, at han er villig til at møde ofrene for personligt at anerkende deres lidelser.
Pave Benedikt sagde onsdag, at han håbede, at hans brev ville hjælpe med at angre, hele og forny.
I de seneste uger, har Vatikanet forsøgt at begrænse skaderne, efter at en stribe skandaler om præsters seksuelle misbrug af børn har ramt Irland, Tyskland, Østrig og Holland.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde