Paven vasker fødder på romerske fanger i minde om ydmyg Jesus
Pave Frans har torsdag vasket indsattes fødder i fængslet Regina Cæli i Rom. Foto: Scanpix/Filippo Monteforte
Scanpix/Filippo Monteforte
Katolske, kristne og en buddhistisk fange fik vasket fødderne rene af pave Frans i et romersk fængsel.
Pave Frans har torsdag gennemført sit årlige ritual med at vaske fødder op til påske. I år har paven vasket indsattes fødder i fængslet Regina Cæli i Rom.
- Jeg knæler for hver enkelt af jer, siger paven fra fængslet i en lydoptagelse, der sendes via Vatikanets radiostation.
Der bliver ikke delt billeder eller videooptagelser fra ritualet skærtorsdag, da man vil beskytte de indsattes privatliv.
Otte af fangerne er katolikker. Men paven vasker også fødder på to muslimer, en ortodoks kristen og en buddhist, oplyser Vatikanet.
Fangerne er fra Italien, Filippinerne, Marokko, Colombia, Nigeria og Sierra Leone.
Ritualet sker i erindring af Jesus, som siges at have vasket sine 12 disciples fødder før Den Sidste Nadver.
Under ritualet taler paven om Jesus' ydmyghed. Han siger, at hvis "konger, kejsere og statsoverhoveder" havde fulgt Jesus' eksempel, så "havde vi ikke haft mange krige".
- En straf uden håb er ikke kristen. Den er ikke human. Derfor er dødsstraf ikke human eller kristen, siger paven under besøget.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde