- Det kommer an på hans helbred, siger en talsmand for Vatikanet.
I planen for besøget er det indtil videre kun meningen, at paven skal møde Cubas præsident, Raul Castro, Fidel Castros yngre bror. Den ældre Castro er ikke nævnt i programmet.
Det katolske overhoved ankommer til Cuba 26. marts, hvor han vil blive mødt af Raul Castro i Santiago de Cuba. Dagen efter er der en privat samtale mellem de to i Havana på programmet. Paven vender hjem til Vatikanet 28. marts.
85-årige Fidel Castro ledede Cuba i 49 år, indtil hans 80-årige bror tog over i 2008.
Fidel Castro viser sig sjældent i offentligheden, men ved særlige lejligheder møder han udenlandske ledere, når de besøger Cuba. Han skriver også klummer om internationale forhold.
Paven er blandt andet i Cuba for at fejere, at man for 400 år siden fandt Cubas mest kendte, religiøse ikon, statuen af jomfruen for velgørenhed.
Forholdet mellem Cuba og Vatikanet er blevet lunere gennem de senere år. Den tidligere pave Johannes Paul mødte Fidel Castro to gange. Senest i 1998 under en rejse til landet, der med sin kommunistiske revolution skabte et anstrengt forhold til den katolske kirke.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde