Pavens aflagte iPad solgt for 215.000 kroner
En iPad, der tidligere har tilhørt pave Frans, er blevet solgt på auktion. Pengene går til fattig skole.
Det er de færreste, der kan prale af at have pavens aflagte iPad som del af deres gadget-samling.
Det kan en ukendt person dog nu, men vedkommende har også betalt i dyre domme for at få fingre i Apple-produktet.
På en auktion blev pave Frans' gamle iPad tirsdag solgt for 30.500 dollar, eller hvad der svarer til omkring 215.000 kroner. Overskuddet går til en skole for fattige børn i Uruguay, oplyser auktionshuset Castells i den uruguayanske hovedstad, Montevideo.
Vinderbuddet blev placeret via telefon. Det er uvist, hvem køberen er, og hvor vedkommende kommer fra.
Pave Frans forærede sin iPad til den uruguayanske præst Gonzalo Aemilius, der valgte at give den videre til skolen Francisco de Paysandu i Uruguay.
- Må du gøre noget godt med den, husker præsten, at den argentinskfødte pave sagde, da han gav tavlecomputeren til Aemilius.
iPaden bærer inskriptionen "Hans Hellighed Francisco" og har det officielle stempel fra Vatikanet.
Pave Frans har kaldt internettet en "gave fra Gud" og er blandt andet aktiv på det sociale medie Twitter, men han indrømmer selv at være en "katastrofe" i forbindelse med teknologi.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde