Pavens butler stjal over 1000 dokumenter
En politiofficer i Vatikanet fortæller ved onsdagens afhøring i retten, at politiet under ransagning af den tidligere butler Paolo Gabrieles lejlighed har fundet 1000 "dokumenter af interesse".
Gabriele, der var pave Benedikts personlige butler, er anklaget for tyveri af Vatikanets dokumenter.
- Der er omkring 1000 dokumenter af interesse, heriblandt fotokopier og originaler og nogle dokumenter med den hellige faders underskrift, forklarer en politiofficer under tredjedagen af afhøringer i Vatikanets domstol.
Han siger, at der blandt papirerne også er breve fra kardinaler og politikere.
Det drejede sig om dokumenter, der skulle have været makuleret.
Gabriele har også taget krypterede dokumenter, som har skadet Vatikanets arbejde.
Ifølge Vatikanets politi har butleren desuden gemt manualer til, hvordan man skjuler filer på computeren, og hvordan man bruger mobiltelefoner uden at kunne blive sporet.
Domstolen i Vatikanet vil formentlig lørdag afsige dom over pavens tidligere butler, siger Vatikanets talsmand, Federico Lombardi.
Gabriele videregav nogle af Vatikanets oplysninger til en italiensk journalist. Han har forklaret, at han gjorde det for at bekæmpe råddenskab og korruption i Vatikanet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker