Pence melder sig officielt til præsidentkamp
Tidligere vicepræsident Mike Pence indgav mandag de nødvendige papirer, for at han kan stille op i kampen om at blive Republikanernes næste præsidentkandidat. Onsdag har han officielt meddelt sit kandidatur. Foto: Zz/Dennis Van Tine/Star Max/Ipx/Ritzau Scanpix
Foreløbig har ni republikanere meldt sig som mulige kandidater ved næste års præsidentvalg i USA.
USA's tidligere vicepræsident Mike Pence stiller op i kampen om at blive Republikanernes næste præsidentkandidat.
Det annoncerede han onsdag i en video på Twitter.
Det var ventet, at Mike Pence onsdag officielt ville bekendtgøre sit kandidatur både i en video og i en tale på et møde i delstaten Iowa.
- Min familie og jeg er blevet velsignet i overmål med mulighed for at tjene dette land. Det ville være let at blive på sidelinjen. Men det er ikke sådan, jeg er opdraget, siger Mike Pence i videoen.
Foreløbigt har ni republikanere meldt sig som mulige kandidater. På nuværende tidspunkt viser meningsmålinger, at tidligere præsident Donald Trump er storfavorit.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet