Verdens forbrug af krudt, kugler og andet militært isenkram bliver ved med at stige.
En ny undersøgelse fra den svenske tænketank Stockholm International Peace Research Institute, Sipri, viser, at det samlede forbrug i 2009 steg til 9,4 billioner kroner. Det er en ny rekord.
På verdensplan steg militærbudgetterne fra 2008 til 2009 med 5,9 procent, mens tallet siden 2000 er steget med 49 procent.
- De vidtrækkende konsekvenser af den globale finanskrise og den økonomiske recession ser ud til at have haft en begrænset effekt på verdens militærudgifter, lyder det i rapporten fra Sipri.
USA topper som sædvanlig listen og udgør 43 procent af verdens militærudgifter. I 2009 gik hele 661 milliarder dollar - 4 billiarder kroner - til militæret i USA. Ifølge Sipri står USA for cirka halvdelen af verdens samlede stigning fra 2008 til 2009.
Ifølge Sipri er Kina verdens næststørste militærforbruger. Det anslås, at landet sidste år brugte omkring 600 milliarder kroner. Med 390 milliarder kroner kommer Frankrig ind på en tredjeplads.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde