Egyptens problemer er ikke kun politiske. Landets økonomi befinder sig ligeledes i en dyb krise, lyder det fra militærjuntaen.
Mahmoud Nasr, der er juntaens ansvarlige på finansområdet, siger, at beholdningen af udenlandske reserver falder, og faldet ser ud til at ske hurtigt.
- Ved udgangen af januar næste år vil de udenlandske reserver være nede på 15 milliarder dollar, siger Nasr.
Ved udgangen af oktober sagde centralbanken i Kairo, at beholdningen af udenlandsk valuta var på 22 milliarder dollar.
Allerede dengang advarede økonomer om, at 22 milliarder dollar ikke er nok til at bekæmpe en valutakrise, hvor det egyptiske pund skal forsvares for at holde kursen.
Nu nærmer niveauet sig så 15 milliarder dollar, men det er værre endnu.
- Kun 10 milliarder dollar vil være til rådighed, siger Nasr, der tilføjer, at 5 milliarder dollar allerede er afsat til at betale udenlandske investorer og til andre forpligtelser.
Nasr siger også, at budgetunderskuddet er stigende, og det kan betyde, at der skal kigges nærmere på de offentlige tilskud til benzin og andre varer.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned