En omfattende politiindsats er i gang i det centrale Stockholm, hvor en værditransport blev udsat for røveri udenfor Casino Cosmopol lige inden middag.
Mindst to bevæbnede og maskerede røvere truede sig til en taske med penge, som vagter var ved at bære ind i kasinoet, skriver Expressen.
Efter røveriet forlod de stedet i en mindre, rød personbil. Politiet har sat 15 patruljer og en helikopter ind i jagten på røverne.
Ingen er kommet fysisk til skade ved røveriet.
- Ingen skud blev løsnet, ingen kom til skade, siger Ulf Lindgren, talsmand ved politiet i Stockholm.
Det er ikke umiddelbart klart, hvor stort et udbytte røverne slap væk med.
Casino Cosmopols presseansvarlige, Nina Enhage, siger, at man muligvis kan identificere gerningsmændene ved hjælp af billeder fra de overvågningskameraer, der sidder ved indgangen til kasinoet.
- Jeg håber, at vi kan levere godt billedmateriale af røveriet og røverne til politiet, siger Nina Enhage til Expressen.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet