Pensioneret general skal beskytte USA mod terror
USA's kommende præsident, Donald Trump, taler til journalister sammen med den pensionerede general John Kelly, som bliver minister for indenrigspolitisk sikkerhed, Homeland Security. Foto: AP/Carolyn Kaster
AP/Carolyn Kaster
Donald har nomineret John Kelly som leder af ministeriet Homeland Security, der har 250.000 ansatte.
Den kommende amerikanske præsident, Donald Trump, har nomineret den pensionerede general John Kelly til posten som minister for indenrigspolitisk sikkerhed, Homeland Security.
Det oplyser Donald Trump i en officiel erklæring.
Allerede i sidste uge kom det frem, at Trump havde planer om at pege på den pensionerede general. 66-årige John Kelly er tidligere leder af USA's Southern Command (Latinamerika og Caribien).
Det er meget stort ministerium med 250.000 ansatte. Det blev oprettet efter terrorangrebet på New York og Washington 11. september 2001.
I sidste ende er det Senatet, der efter en høringsproces skal godkende de ministre, der nomineres af den kommende præsident.
Kelly, der ifølge tv-stationen CBS har takket ja, er den tredje general, som står til en toppost i den nye regering.
De to øvrige er Michael Flynn og James Mattis som henholdsvis national sikkerhedsrådgiver og forsvarsminister.
Kelly, som nu får ansvar for at forhindre terrorangreb i USA, har som Mattis ry for at være åbenmundet og ligefrem.
Han støttede ikke Trump under valgkampen, og han antydede dengang, at han gerne ville udfylde en post under både en republikansk og en demokratisk regering.
John Kelly har gjort tjeneste i 46 år i USA's marinekorps. Han har flere gange været udstationeret i Irak. Han er den officer med højest rang, som har mistet en søn i krig. Robert Michael Kelly blev dræbt i Afghanistan i 2010, skriver CBS.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker