Israels præsident, Shimon Peres, blev lørdag aften indlagt på et hospital, efter at han var besvimet under en ceremoni i Tel Aviv.
Men det 86-årige statsoverhoved kunne efter et par timer meldes i bedring og uden for fare.
Præsidentens egen læge fortæller, at Peres kollapsede efter at have stået op længe i den varme sommeraften, men at han lidt senere var i stand til at tale normalt og formentlig vil vende tilbage til sit arbejde efter en nat under observation på hospitalet.
Shimon Peres har været Israels præsident siden juli 2007. To år tidligere havde han forladt Arbejderpartiet og tilsluttet sig Kadima, stiftet af daværende premierminister Ariel Sharon.
Den erfarne statsmand modtog i 1994 Nobels fredspris sammen med Yasser Arafat og Yitzhak Rabin. Anledningen var Oslo-aftalen, der var et forsøg på at skabe fred mellem israelere og palæstinensere.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker