Perlepladsen i Bahrains hovedstad, Manama, ligner onsdag eftermiddag en slagmark, efter hundredvis af svært bevæbnede politifolk har angrebet demokrati-forkæmperne og sat ild til deres teltlejr.
Samtidig rapporteres det, at kampvogne og pansrede køretøjer er sendt ud i gaderne for at forhindre, demonstranterne vender tilbage til gaderne.
- Der er ingen mulighed for at gøre modstand, siger en aktivist.
Tre personer meldes døde under dagens uroligheder, og snesevis af mennesker er kommet til skade, de fleste ved at indånde store mængder tåregas, siger oppositionen.
Politi bevæbnet med rifler bevæger sig rundt i gaderne og jagter demonstranter.
Der er indført udgangsforbud i Manama fra klokken 16.
Bahrain er en østat i Den Persiske Bugt, og demonstrationerne er inspireret af opstande mod autoritære regimer i blandt andet Tunesien, Egypten og Libyen.
Det er navnlig unge fra landets shiamuslimske flertal, der deltager i demonstrationerne vendt mod Bahrains sunnimuslimske konge.
Mange shiamuslimer er forbitret over, at magten og rigdommen er koncentreret hos et sunnimuslimsk mindretal, og de kræver demokratiske reformer.
Konflikten blev optrappet, da Saudi-Arabien mandag sendte 1000 soldater ind i østaten for at hjælpe kongen med at nedkæmpe demonstrationerne.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde