Person er blevet skudt i Malmø i formodet drabsforsøg
Det svenske politi undersøger en sag i Malmø, hvor en person er blevet skudt, som drabsforsøg. Foto: 10600 Andreas Hillergren/Tt/Ritzau Scanpix
10600 Andreas Hillergren/Tt/Ritzau Scanpix
Mandag aften er en person blevet fundet skudt i Malmø. Vidner har set formodede gerningsmænd køre væk i bil.
En person er mandag aften blevet skudt i Malmø, oplyser det svenske politi på sin hjemmeside.
Ifølge politiet ligner hændelsen for nuværende et drabsforsøg.
Ved 18-tiden mandag fik politiet første gang besked om skyderiet, der fandt sted i kvarteret Eriksfælt.
Da politiet ankom til stedet, fandt man en tom bil med skudhuller i. En halv time senere lykkedes det at finde den sårede person.
- Vi sætter personen i forbindelse med hændelsen. Det var meget tæt på gerningsstedet, siger talsperson Rickard Lundqvist ifølge nyhedsbureauet TT.
Der var flere vidner til stede, da skyderiet fandt sted.
Ifølge vidnerne er de formodede gerningsmænd blevet set forlade stedet i en bil.
- Vi har helikoptere i luften og godt med ressourcer i området, fortæller Rickard Lundqvist.
En ambulance har været kaldt til stedet for at tage sig af den person, som er blevet ramt af skud.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker