Den amerikanske general David Petraeus er kommet på besøg i Nato-hovedkvarteret i Bruxelles for at tale med allierede, inden han drager af sted til Afghanistan for at tage kommandoen over de udenlandske styrker i landet.
Petraeus mødtes med Natos generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, og skulle senere mødes med de 28 Nato-ambassadører, siger en Nato-embedsmand.
Petraeus' besøg i Bruxelles finder sted, dagen efter at det amerikanske Senat onsdag enstemmigt godkendte ham som øverstkommanderende for styrkerne i Afghanistan. Senatorerne håber, at Petraeus, der i USA betragtes som manden, der vendte krigslykken i Irak, kan gøre det samme i Afghanistan.
USA's præsident, Barack Obama, valgte Petraeus som øverstkommanderende efter at have fyret general Stanley McChrystal for opsætsighed.
McChrystal trådte tilbage i vanære efter at have udtalt sig kritisk om medlemmer af Obamas regering i tidsskriftet Rolling Stone.
Petraeus overtager posten som øverstkommanderende på et tidspunkt, hvor kampene i Afghanistan er hårde, og hvor et rekordhøjt antal udenlandske soldater er blevet dræbt i juni måned.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde