Et Picasso-maleri, der ikke har været vist offentligt i mere end 40 år, er blevet solgt på auktion hos Christies for 8,1 millioner pund, eller knap 70 millioner kroner. Det er mere end dobbelt så meget, som forventet.
Maleriet "Tete de Femme (Jacqueline)" - "Kvindehoved (Jacqueline)" - er et portræt af den spanske malers anden kone. Det blev sidst vist offentligt i 1967 og forventedes at indbringe fire millioner pund på tirsdagens auktion.
Mesterværket fra 1963 er aldrig tidligere blevet solgt på auktion og har været hos den samme ejer siden 1981. Christies ønsker ikke at oplyse identiteten på køberen.
Picassos billede var blot ét af en stribe mesterværker, der blev solgt på Christies auktion, der også bød på værker af Renoir og Matisse.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde