Det burde ellers være én, der skulle passe på folk, men manden viste sig at være noget andet.
For godt nok havde han politiuniform på og stod ved et tjekpoint i millionbyen Basra i det sydlige Irak, men pludselig sprængte han sig selv i luften.
Det rigtige politi siger, at mindst 32 mennesker blev dræbt ved selvmordsattentatet, som var rettet mod shiamuslimske pilgrimme.
100 mennesker meldes såret.
- Det lykkedes en terrorist med politiuniform og med falsk ID at nå frem til et politi-tjekpoint og sprænge sig selv i luften mellem politifolk og pilgrimme, sagde en politimand på stedet.
Attentatet kom i slutningen af den shiamuslimske højtid Arbain.
Denne højtid afsluttes lørdag, og det sker i byen Karbala, hvor der ventes mange pilgrimme.
Embedsmænd i Karbala siger, at omkring 15 millioner shiamuslimske pilgrimme vil have besøgt Karbala under højtiden i de 12 dage, som den varer.
Nyhedsbureauet AFP skriver, at der er udstationeret 35.000 politifolk og soldater i Karbala, som ligger omkring 110 kilometer syd for hovedstaden Bagdad.
I de seneste uger er Irak blevet ramt af en bølge af terrorangreb, som overvejende har været rettet mod shiamuslimer, der udgør flertallet i landet.
De sidste amerikanske soldater forlod landet i december, og kort efter erklærede premierminister Nuri al-Malikis regering, at vicepræsident Tareq al-Hashemi, en sunni, skal anholdes.
Han blev beskyldt for at drive dødspatruljer.
Striden truer med at rive landet politisk fra hinanden, og det er i denne stemning, at bølgen af terror er blusset op igen.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker