Politiet foran piloten Andreas Lubitzs hjem, torsdag i Montabaur i Tyskland. Foto: Michael Probst/AP/POLFOTOMichael Probst/AP/POLFOTO
Hvis han var syg på den dag, da flyet styrtede, så holdt han det hemmeligt over for arbejdsgiver.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Politiet har i andenpilotens lejlighed fundet en iturevet lægeerklæring for selve den dag, hvor hans fly fra Germanwings styrtede mod et bjerg i de franske alper.
Det oplyser anklagemyndigheden i Düsseldorf.
Hvilken sygdom, det i så fald skulle handle om, er et åbent spørgsmål.
Papirer, der er fundet i lejligheden, tyder på, at han har er blevet behandlet for en bestående sygdom.
Anklageren siger, at skulle den 27-årige andenpilot, Andreas Lubitz, være ramt af sygdom, så holdt han det hemmeligt over for sin arbejdsgiver.
Annonce
Efterforskningen tyder stærkt på, at han satte flyet til at styrte tirsdag, efter at kaptajnen for et kort øjeblik havde forladt cockpittet. Da kaptajnen vendte tilbage, tyder lydoptagelser på, at Lubitz ikke ville lukke ham ind igen. Alle 150 om bord omkom.
Politiet har ikke fundet et afskedsbrev i Lubitz' lejlighed.
Der er derimod beslaglagt "dokumenter med medicinsk indhold", som henviser til en bestående sygdom og den lægelige behandling af den, hedder det.
- Det støtter efter de foreløbige observationer antagelsen af, at den afdøde over for sin arbejdsgiver og arbejdskolleger har hemmeligholdt sin sygdom, hedder det i statsadvokatens pressemeddelelse.
Politifolk gennemsøgte torsdag både Lubitz egen lejlighed i Düsseldorf og det hus i den mindre by Montabaur, hvor hans forældre bor. Her boede han indimellem.
Det næste spørgsmål kunne være, hvem der var hans læge, og om han eller hun havde kendskab til, at han havde en lidelse, der gjorde det farligt at bruge ham som pilot.
Lufthansa, der ejer lavprisselskabet Germanwings, kan formentlig også komme ud for fornyet kritik af den måde, hvorpå man udvælger og kontrollerer selskabets piloter og undersøger deres fysiske og mentale tilstand.
Billede af Andres Lubitz i San Francisco taget fra Facebook. Foto: AP/POLFOTO/arkivAP/POLFOTO
Andreas Lubitz under et løb i Hamburg, d. 13. september 2009. Foto: Michael Mueller/AP/POLFOTO/arkivAP/POLFOTO
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet