Piloter fængsles for fuldskab før tur over Atlanterhavet
Før en lang flyvetur over Atlanten blev to formodet berusede piloter pågrebet i Skotland. De er nu fængslet.
To canadiske piloter er sigtet på mistanke om beruselse, før de skulle flyve fra Glasgow til Toronto i Canada, oplyser en anklager i Skotland ifølge nyhedsbureauet AFP.
Jean-Francois Perreault og Imran Zafar Syed blev tirsdag fremstillet i grundlovsforhør og fængslet.
De blev pågrebet mandag, før de skulle lette med et Air Transat A310-fly mod Canada. Der kan være op til 250 passagerer i flyet.
Perreault og Syed er sigtet efter paragraf 93 i en britisk transportlov om blandt andet alkohol.
De kan også imødese en tiltale for "truende eller krænkende opførsel". Det fremgår af oplysninger fra anklagemyndigheden.
Varetægtsfængslingen fastholdes, indtil de skal i retten igen. Næste møde skal finde sted inden otte dage.
Air Transat måtte sende de mange passagerer på hotel i Skotland. De bliver fløjet til Canada med andre piloter tirsdag, skriver det amerikanske nyhedsbureau AP.
En talsmand for Air Transat fortæller, at man ikke vil kommentere sagen yderligere, før undersøgelser er afsluttet.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker