En pilotfejl er en sandsynlig årsag til det flystyrt i Smolensk i Rusland, der lørdag kostede den polske præsident, Lech Kaczynski, livet.
Det siger en talsmand for den lokale guvernør i Smolensk.
- Piloten blev bedt om at lande i Minsk i Hviderusland. Men han besluttede sig selv for at lande i Smolensk alligevel, siger talsmanden Andrej Jevsejenkov.
Flyet styrtede ned i tæt tåge under indflyvning til Smolensk. Flyet ramte trætoppe og brød i brand. Vragrester ligger over et stort område, siger redningsmandskab.
Ifølge de første oplysninger var der 87 passagerer om bord. Senere sagde russiske myndigheder, at der var 132, og at alle er omkommet.
Vragdele dækker et større området, og tv-billeder viser et totalt ødelagt fly.
Den russiske præsident, Dmitrij Medvedev, har nedsat en kommission med premierminister Vladimir Putin i spidsen, som skal undersøge flystyrtet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde