Pilotstrejke påvirker tusindvis af Frankfurt-rejsende
Fredag går Lufthansas piloter i strejke, så flere end 200 afgange til og fra Frankfurt må aflyses.
Tusindvis af flypassagerer vil fredag få deres rejseplaner forstyrret.
Det skyldes, at en gruppe piloter vil strejke, da de ikke kan komme til enighed med det tyske flyselskab Lufthansa, og det vil påvirke en lang række afgange til og fra Europas tredjestørste lufthavn i Frankfurt.
Piloternes fagforening, Vereinigung Cockpit, siger, at deres medlemmer nedlægger arbejdet fra klokken 17 til 23. Det vil påvirke flyvninger på korte og mellemlange distancer.
Lufthansa oplyser, at strejken efter alt at dømme vil resultere i aflysningen af flere end 200 afgange, og at det vil påvirke omtrent 25.000 passagerer.
Den varslede strejke kommer, efter at piloter i Lufthansas discount-afdeling, Germanwings, i sidste uge nedlagde arbejdet. Det kostede selskabet 10 millioner euro.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde