Det kasakhiske landshold i skydning forlangte en undskyldning. og medaljeceremonien blev derefter gentaget, skriver BBC.
Holdets træner fortalte, at arrangørerne havde hentet parodien på den kasakhiske nationalmelodi på nettet ved en fejl.
Sangen, der blev spillet, er lavet af den engelske komiker Sacha Baron Cohen til en film, i hvilken kasakhere bliver portrætteret som tilbagestående og uvidende.
Video fra torsdagens medaljeceremoni, der er blevet lagt ud på YouTube, viser guldmedaljevinderen, Maria Dmitrienko, mens hun lytter til den alternative nationalmelodi uden at lade sig påvirke synderligt af det.
Til sidst må hun dog smile lidt, da den uheldige sang slutter.
Træner Anvar Yunusmetov siger til kasakhiske nyhedsbureau Tengrinews, at turneringens arrangører også fejlede i forsøget på at afspille den serbiske nationalsang.
- Så blev det Maria Dmitrienkos tur. Hun steg op på podiet og så spillede de en komplet forkert hymne, der fornærmer Kasakhstan, siger træneren.
Parodien hylder Kasakhstan for landets uovertrufne kaliumeksport og for at have de reneste prostituerede i regionen.
Filmen "Borat: Cultural Learnings of America for Make Benefit Glorious Nation of Kasakhstan", der kom i 2006, følger Baron Cohens karakter, journalisten Borat Sagdiyev, på en rejse til USA, hvor han er på jagt efter Pamela Anderson.
Filmen vakte vrede i Kasakhstan og blev efterfølgende forbudt i landet. Regeringen truede også med at retsforfølge Baron Cohen.
Filmen skulle angiveligt også være forbudt i Kuwait.
Se episoden på YouTube her: http://www.youtube.com/watch?v=B39cenrIQW0
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned