En mand, der hævder at repræsentere somaliske pirater, siger, at forsøg på at befri den danske familie, der er kapret ud for Somalia, vil koste gidslerne livet.
Abdullahi Mohamed siger til nyhedsbureauet AP, at han har forbindelse til piraterne, der holder danskerne som gidsler. Han har tidligere forsynet AP med troværdige oplysninger.
Mohamed sagde tirsdag, at en militæraktion mod piraterne vil koste de danske gidsler livet og henviste til drabene for en uge siden på fire amerikanere, der var taget som gidsler på en lystbåd.
Den kenyanske journalist og forhandler Andrew Mwangura advarer ligeledes om indblanding fra militæret.
Det sker med henvisning til de fire amerikanske lystsejlere, som blev dræbt af deres gidseltagere, da militæret prøvede at befri dem.
- Vi skal passe meget på, for danskerne i er stor fare, siger Mwangura til politiken.dk.
- Vores største bekymring lige nu er, at danskerne vil lide samme skæbne som de amerikanske gidsler. Men så længe militæret ikke blander sig, vil det ikke ske, tilføjer han.
Andrew Mwangura har arbejdet i 18 år som frivillig i den afrikanske organisation Seafarers Assistance Programme, hvor han blandt andet formidler kontakt mellem pirater og repræsentanter for de kaprede.
Han forventer at få kontakt til piraterne, når skibet er kommet i havn i Somalia om nogle dage, som han forventer, at det vil gøre. Her vil det også stå klart, hvilken type pirater, der står bag kapringen.
- Der findes otte piratgrupper i Somalia. Når vi har fået kontakt til piraterne, kan vi fortælle, om det en god eller ond gruppe. Hvis det er en god gruppe, vil vi få grønt lys for en snak med skibets ejer, siger han til Politiken.dk
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker