Pirater frigiver kapret græsk fragtskib

Somaliske pirater har frigivet et græsk fragtskib, som i weekenden blev kapret ud for Somalias kyst med 12 ukrainske besætningsmedlemmer om bord, oplyser rederiet TDM Carrier.

Ifølge rederiet har kaptajnen ringet hjem for at fortælle, at piraterne har forladt skibet, og at alle om bord har det godt.

Det vides endnu ikke, om der er udbetalt nogen form for løsepenge.

Fragtskibet MV Lugela, der sejler under Panama-flag, var netop sejlet gennem Adenbugten på vej til Mauritius med stål, da det udsendte et nødkald.

Umiddelbart efter ændrede skibet kurs og sejlede ind mod Somalias kyst, oplyser EU's flådestyrke Navfor.

/ritzau/AFP

Det græske fragtskib MV Lugela, der i weekenden blev kapret af somaliske pirater, er nu frigivet, meddeler rederiet. Det er uklart, om der er udbtalt løsepenge.

Offentliggjort Sidst opdateret