Pirater frigiver skib med 28 nordkoreanere

Somaliske pirater frigiver det nordkoreanske mandskab på en kemikalietanker, som har været kapret i fire måneder.

Det oplyser en søfartsorganisation i Kenya.

- Theresa VIII og hele det nordkoreanske mandskab på 28 er nu frie, siger en talsmand

Skibet på 22.294 ton dødvægt blev overmandet af pirater dem 16. november sidste år nord for Seychellerne. Fartøjet var på vej til Kenya.

Ifølge den kenyanske søfartsorganisation, der tidligere har vist sig at have pålidelige oplysninger om de somaliske skibskapringer, er der udbetalt en løsesum på 3,5 millioner dollar (godt 19 millioner kroner).

/ritzau/Reuters

Mandskab frigivet fire måneder efter, deres skib blev kapret nord for Seychellerne af somaliere. Der er udbetalt en løsesum på 3,5 millioner dollar.

Offentliggjort Sidst opdateret