Et ukendt antal bevæbnede mænd har angrebet et tyskregistreret fragtskib og bortført 12 besætningsmedlemmer i farvandet ud for kysten af Nigerias olierige Nigerdelta, siger en flådeofficer.
- Angrebet fandt sted på et tidspunkt fredag aften, og kun ét skib var involveret. Et af besætningsmedlemmerne blev såret af skud, og 12 blev taget som gidsler, siger den nigerianske flådes talsmand, David Nabaida.
Det lykkedes flåden at borde fartøjet, BBC Polonia, og sejle det til hen til olieudskibningsterminalen Bonny, hvor det nu ligger for anker, siger han.
Hverken besætningsmedlemmerne eller piraternes identitet er ifølge Nabaida fastlagt endnu.
Hundredvis af mennesker, de fleste, men ikke dem alle, med tilknytning til oliesektoren, er blevet bortført i det urohærgede Nigerdelta i de seneste år.
De fleste er blevet frigivet efter et par dage eller et par uger i fangenskab, meget ofte er det først sket efter betaling af en løsesum.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker