Pirater i Puntland siger, de modtog tre millioner dollar eller knap 16 millioner kroner i løsesum tirsdag eftermiddag for gidslerne på den danske sejlbåd.
- Vi modtog en løsesum på tre millioner dollar tirsdag eftermiddag, siger en pirat til nyhedsbureauet Reuters.
Piraten, der navngiver sig Hussein, udtalte sig i telefonen fra kystbyen Ras Bina i Puntland, et autonomt område i det nordlige Somalia. Det er her, gidselskibet MV Dover ligger for anker.
Det stemmer overens med udtalelser fra en anden pirat, der kalder sig Mohamed Ahmed. Han sagde tirsdag til nyhedssitet Somalia Report, at det ligeledes er hans opfattelse, at der blev betalt tre millioner dollar for at frigive gidslerne.
Det er ikke muligt at få bekræftet oplysningen fra officielt hold.
Mohamed Ahmed tilføjer, at han har fået at vide, at gidslerne skulle sejles til et krigsskib, som befandt sig i nærheden af Ras Bina.
Der er ingen danske krigsskibe i farvandet ud for Somalia, efter krigsskibet Esbern Snare vendte hjem til Danmark i juli.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker