Pistorius skræmte sin kæreste
Reeva Steenkamp sagde så sent som tre uger før, at hun blev dræbt af skud, at hun var bange for atleten Oscar Pistorius, sin kæreste.
Det er kommet frem under retssagen i Pretoria i Sydafrika, hvor Pistorius anklages for mord. Han nægter og siger, at han var forelsket i hende.
Han skød Steenkamp ved et uheld den 14. februar i 2013, da han troede, at hun var en indbrudstyv, siger han.
Anklagemyndigheden mener noget andet, og mandag læste en politimand sms-beskeder op i retten.
90 procent af de sms-beskeder, som politiet har fundet, er kærlige, fik retten at vide, men så var der også mere voldsomme udvekslinger.
Beskeder, der antyder, at bølgerne i forholdet mellem de to til tider kan være gået højt.
- Jeg er nogle gange bange for dig og den måde, du vrisser af mig på, og for hvordan du vil reagere over for mig, hedder det i en sms, som Steenkamp sendte til Pistorius den 27. januar 2013.
- Vi lever efter dobbelt standard. Hvert femte sekund hører jeg om, hvordan du har været på date med en ny lille steg. Du har virkelig været på date med mange, og så hidser du dig op, hvis jeg nævner bare én sjov ting, som jeg havde med en langvarig kæreste, hedder det videre.
Anklagemyndigheden prøver at bevise, at Pistorius, der er verdensberømt for at være en formidabel handicapløber - han mangler begge ben fra knæet og ned - med fuldt overlæg affyrede sin pistol gennem en lukket dør til badeværelset, hvor Steenkamp befandt sig, efter et skænderi.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker