Er du vild med pizza, så prøv dem, de laver i Napoli. Hvis du tør!
Avisen Il Giornale beretter, at politiet har konkret mistanke om, at pizzabagere bruger ligkister, der er gravet op på kirkegården, til at fyre op i deres ovne.
Politiet i Syditalien har skærpet overvågningen af de flere tusinde små pizzeriaer i den spraglede by. Flere er under mistanke for at "bruge træet fra kister for at få deres ovne til at brænde", skriver avisen.
Den centrale kirkegård i Napoli har længe været et eldorado for tyve. Sidste år blev der stjålet 5000 blomsterkrukker fra gravene.
- En bande kan have sikret sig et marked for kister, der sælges til kyniske ejere af bagerier og pizzeriaer opsat på at spare penge på træ, skriver Il Giornale.
Napolitansk pizza blev udviklet i starten af 1700-tallet, og den mest berømte variant er Margherita. Det var ifølge folkemunde dronning Margherita af Savoy, der i 1889 bad en af byens berømte pizzabagere om at skabe en pizza, som hele folket ville sætte pris på. Altsammen med de italienske farver: Grøn basilikum, hvid mozzarella og røde tomater.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde