Kurdiske oprørere har dræbt seks tyrkiske soldater under kampe i det sydøstlige Tyrkiet, rapporterer tyrkiske medier.
Militærembedsmænd vil ikke kommentere oplysningerne om antallet af dræbte, men siger til nyhedsbureauet Reuters, at der var kampe natten til tirsdag. Kampene brød ud, efter at oprørere fra Kurdistans Arbejderparti (PKK) havde angrebet en hærenhed i Hakkari-provinsen nær Tyrkiets grænse til Irak.
11 tyrkiske soldater blev såret under kampe i det samme område mandag, da deres køretøj blev ramt af en eksplosion.
Kampene mellem tyrkiske regeringsstyrker og PKK er taget til i styrke, siden PKK afsluttede dets 14 måneder lange våbenhvile i juni. Det gjorde PKK med henvisning til, at regeringen ikke har gjort noget for at forbedre det kurdiske mindretals forhold.
De fleste af PKK's omkring 4000 væbnede oprørere har baser i det bjergrige område i det nordlige Irak, hvorfra de gennemfører angreb mod de tyrkiske sikkerhedsstyrker inde i Tyrkiet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde