Plads udenfor Det Hvide Hus omdøbes til Black Lives Matter Plaza
Det område, som politiet med brug af tåregas, skjolde og stave ryddede for fredelige demonstranter, så præsident Donald Trump havde fri passage til St. John's-kirken mandag, omdøbes nu til Black Lives Matter Plaza. Det har byens borgmester bestemt. Foto: Brendan Smialowski/Ritzau ScanpixBrendan Smialowski/Ritzau Scanpix
Et gadeskilt med "Black Lives Matter Plaza" hænger nu på den plads, der brutalt blev ryddet tidligere på ugen.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Området udenfor Det Hvide Hus, hvor demonstranter har været samlet i over en uge nu i protest mod politivold og drabet på den sorte George Floyd, får nu et nyt navn.
Borgmesteren i Washington DC har besluttet, at området fremover skal hedde Black Lives Matter Plaza.
- Den del af 16th Street foran Det Hvide Hus hedder nu officielt Black Lives Matter Plaza, skriver borgmester Muriel Bowser på Twitter.
Hun deler samtidig en video, der viser kommunalarbejdere sætte et skilt op med det nye navn. Det sker til jubelråb og bifald fra de forsamlede demonstranter.
Det er det samme område, som politiet ryddede på brutal vis mandag, så præsident Donald Trump frit kunne spadsere de få hundrede meter fra Det Hvide Hus og til en brandskadet kirke.
Annonce
Trump poserede foran St. John's Episcopal Church med en bibel i hånden for fotograferne. Men han udtalte sig ikke, og han bad ikke i kirken.
Politiet brugte tåregas og gummikugler mod fredelige demonstranter for at tvinge dem væk fra området inden præsidentens ankomst.
Omdøbningen af pladsen til Black Lives Matter Plaza ses som en protest imod Trumps hårde respons på demonstrationerne i kølvandet på George Floyds død.
Washington DC er det eneste sted, hvor der ikke er en guvernør, der beslutter, om Nationalgarden skal sættes ind. Her har Trump mulighed for at tage denne beslutning, og han har sat talrige militærpolitifolk ind mod demonstranterne.
Torsdag sagde borgmester Bowser på et pressemøde, at "soldater, der kommer fra andre stater, skal ud af Washington DC".
Fredag aften dansk tid langer præsidenten ud efter "den inkompetente borgmester", som han skriver på Twitter.
Ifølge Trump "slås hun nu med Nationalgarden, der reddede hende fra stor forlegenhed" i de seneste aftener.
- Hvis hun ikke behandler disse mænd og kvinder godt, henter vi en anden gruppe mænd og kvinder ind!, skriver Trump, der ikke specificerer yderligere.
Et skilt med det nye navn til pladsen - "Black Lives Matter" - på en lygtepæl på 16th Street i Washington, lige overfor Det Hvide Hus. Foto: Carlos Barria/ReutersCarlos Barria/Reuters
...over the last number of nights. If she doesn't treat these men and women well, then we'll bring in a different group of men and women!
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker