Mens kinesiske Geely banker på hos Ford for om muligt at købe produktionen af Volvo-personbiler, er der også andre kræfter i gang for at få nationalikonet tilbage på svenske hænder.
- Vi kommer med et bud, siger Peter Fast, der er administrerende direktør for Konsortium Jakob.
At Ford allerede er begyndt at forhandle med Geely, ændrer ikke noget.
Peter Fast vil ikke sige noget om, hvornår buddet fremsættes.
- Jeg vil ikke hænges op på noget tidspunkt eller klokkeslag, siger Fast.
Der var forlydender om, at Jakob-buddet ville komme i spil inden 1. november.
- Vi vil være så åbne, som vi kan, men vil af hensyn til interessenterne fortsat holde på vores hemmeligheder. Når vi har noget at sige, så gør vi det, siger Fast.
Konsortium Jakob, der er opkaldt efter Volvos allerførste bil, er primært svenskejet og har profileret sig med flere tunge navne med tilknytning til Volvo, blandt andre den tidligere Volvochef Sören Gyll.
Inden beskeden om Geelys interesse var Jakob et af tre hovedalternativer for Fords forhandlinger om salget af Volvo. I gruppen er også det amerikanske konsortium Crown, som ligeledes støttes af tidligere volvochefer. Om Crown fortsat er inde i billedet, efter at Geely er dukket op, står ikke klart.
For Konsortium Jakob ændrer Geely beskeden ikke så meget.
- Vi fik besked fra Ford, umiddelbart inden det blev offentliggjort. Vi har talt med Ford om vores hensigter, og de ved, at vi kommer med et bud, siger Fast.
Ifølge hans vurdering står alle døre fortsat åbne.
- Der er ingen eksklusivitet i det, siger Fast til nyheden om, at Ford betragter Geely Automobile som den "foretrukne tilbudsgiver", hvilket vil sige, at kineserne har førsteret i forhandlingerne.
/ritzau/TT
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned